Rold Skov for heste og ryttere

Der er fri ridning i Naturstyrelsens del af Rold Skov, men skoven byder også på flere afmærkede rideruter, som er ideelle til dagture, eller som kan kombineres til en flerdages tur. To af sporene er på Naturstyrelsen Himmerlands del af skoven, hvor der flere steder er hestebomme og mulighed for primitiv overnatning.
Desuden er der hestefolde og overnatningsmulighed følgende steder:
Safari Camping i Rebild. Se http://safari-camping.dk
Rold Skov Bed & Breakfast i Arden. Se http://www.jyttesigfredsen.dk


1. Rold Skov fra Store Økssø og nordpå

Ridesporet går gennem den nordlige del af Naturstyrelsens arealer i Rold Skov. Det er en blanding af afmærkede og umærkede spor, hvoraf nogle er fælles med MTB-ruten.

Den anbefalede rute fører gennem hjertet af Rold Skov, fra Store Økssø til foden af Rebild Bakker og videre til Lille Blåkilde og Bjergeskoven. Turen går forbi søer og moser, kilder og væld - og du oplever historiens sus fra de mange gravhøje, hulveje og andre fortidsminder.

Under LÆS MERE nederst på siden kan du læse meget mere om oplevelserne på sporet, som turen byder på. 

Generelle oplysninger

Ridesporet går gennem Naturstyrelsens del af Rold Skov.

Der må køres med hestevogn på grusvejene.

Naturstyrelsen Himmerlands del af Rold Skov er en offentlig skov. Der er fri ridning overalt i Statsskovdistriktet. Sporet er delvis afmærket med gule hestesko på træer.

Turen kan forlænges mod syd ad Arden-sporet. Se mere under omtalen af dette spor.

En alternativ rute til Arden, men øst for jernbanen, går gennem Lindenborg skovdistrikt og er markeret rød/hvid. Denne rute er p.t. forbeholdt Arden Sports Rideklub.

Praktiske oplysninger og kontakt:

Der er flere hestebomme i området omkring Store Økssø samt en hestebom i Urskoven.

Hestebadning tilladt fra pladsen på nordsiden af Store Økssø.

Overnatning med heste kan tilbydes hos Safari Camping.

Lokal kontaktperson: Annie Olesen. Mail: lundgaardtransport@firma.tele.dk

Ride- og Kørespor i Himmerland er lavet af en arbejdsgruppe under Dansk Islandshesteforening og Dansk Rideforbund og støttet af Friluftsrådet.

 

2. Arden-sporet fra Store Økssø til Stabelpladsen ved Arden

Tur på to-tre timer. Længden kan varieres - ca. 13 km

Sporet fører dig gennem den sydlige del af Rold Skov, fra Store Økssø i nord til Hesselholt Skov og Stabelpladsen ved Arden i syd. Turen går forbi søer og moser, mystiske jordfaldhuller og ældgammel bøgeskov - fra 1700-tallet eller ældre - og du oplever måske, at hårene rejser sig, og hesten tripper uroligt, når du passerer tæt forbi røvernes gamle tilholdssted.

Generelle oplysninger

Ridesporet går gennem Naturstyrelsens del af Rold Skov. 

Naturstyrelsen Himmerlands del af Rold Skov er en offentlig skov. Der er fri ridning overalt i Statsskovdistriktet. Ridesporet er afmærket med gule hestesko på træerne. 

Arden-sporet er på ca. 13 km. Efter ønske kan turen forlænges ad Naturstyrelsens spor i den nordlige del af Rold Skov.

En alternativ rute gennem Lindenborg skovdistrikt, markeret på træer med rød/hvid, er forbeholdt medlemmer af Arden Sports Rideklub.

Naturstyrelsen Himmerland gør opmærksom på særlige forhold ved Mosskovpavillonen og St. Økssø:

At heste ikke må færdes på P-pladsen ved Mosskovpavillonen (som ikke er offentlig vej) af hensyn til andre brugere (for at undgå hestepærer).
Fodgængertunnelen under banen må ikke passeres med heste. Det har været nødvendigt at opsætte skilte.
Hestevogne må ikke være på publikumspladsen ved St. Økssø. Der må ikke køres eller rides på den handicapvenlige sti omkring St. Økssø

Mulighed for overnatning:

Rold Skov Bed & Breakfast i Arden. Se http://www.jyttesigfredsen.dk

Lokal kontaktperson:

Jytte Sigfredsen, Birkevej 15, 9510 Arden, 24856314.

Ride- og Kørespor i Himmerland er lavet af en arbejdsgruppe under Dansk Islandshesteforening og Dansk Rideforbund - støttet af Friluftsrådet.

3. Arden syd og øst- tur i det åbne land

Tur på en til tre timer - ca. 14 km.

Turen i det åbne land er oplagt til hestevognskørsel.
Landskabet øst og syd for Arden byder på en række muligheder for kortere ride- og køreture. Turen går til de to gamle landsbyer Store og Lille Arden, der ligger øst for stationsbyen Arden.

Sporet fører gennem det kuperede dødislandskab, gennem småskove og moser, forbi småsøer og over små ådale.
Gravhøje, gamle vejspor, kvægdrifter mm. fortæller egnens uskrevne historie.

Lokal kontaktperson og overnatning:

Jytte Sigfredsen, Birkevej 15, 9510 Arden, tlf.: 24856314,  som også tilbyder overnatning med fold. Se: http://www.jyttesigfredsen.dk

Overnatning: se statsskovens shelterpladser.

Ride- og Kørespor i Himmerland er lavet af en arbejdsgruppe under Dansk Islandshesteforening og Dansk Rideforbund - støttet af Friluftsrådet.

4. Rold Skov - Madum Sø, Wiffertsholm, Bælum Sønderskov

To halvdagsture på hver 20 - 22 kilometer
- evt. med overnatning!

Med start i Tisted fører den vestlige tur dig dybt ind i den østligste del af Rold Skov. Sporet giver dig flere muligheder for at komme frelst gennem skoven. Nord for skoven besøges et par fantastiske udsigtspunkter, inden du når frem til Madum Sø, Nordjyllands næststørste sø. Ad fredelige småveje går turen tilbage til Tisted. 

Den østlige tur fører gennem et spændende herregårdslandskab ved Wiffertsholm, over heden frem til Bælum Sønderskov med høje bøgetræer, den gamle skovpavillon, slugter, kilder og småsøer.

Er du og hesten i god kondition kan de to ture kombineres, evt. med en overnatning.

Turene er også egnet til hestevognskørsel.

LÆS MERE nederst på siden om alle oplevelserne på sporet.

Generelle oplysninger

Ridesporet går i Rold Skov gennem privat skov, hvor al ridning er forbudt uden for vejene. Respektér skiltning med rideforbud.

Ridning og kørsel på den østlige tur gennem Wiffertsholms jorde er velkommen, men skal forud anmeldes til ejeren, Flemming Lindegård (tlf. 98 33 71 30/ 20 11 09 99).

Lokal kontakt vedr. sporet: Anni Andersen, Hedevej 42, 9575 Terndrup. Mobil: 50412352,  www.st-kirkebjerg.dk

Overnatning:

  • Anni Andersen, Hedevej 42, 9575 Terndrup. Mobil: 50412352. Trailerparkering til dagsture. Mulighed for overnatning i telt (hytte fra 2012), samt 2 store bokse, græsmark + lille ridebane.
     
  • Shelterplads i Møldrup med fold til hest. 
    Birkholmvej, 9510 Arden. Møldrup Borgerforening driver stedet, se mere på:  www.facebook.com/MoldrupBorgerforening
     
  • Tisted Sportsrideklub på hjørnet af Tistedvej og Tisted Holter. Telt kan opslås. Vand, wc. Lav selv fold på afgræsset areal. Plads til 10 trailere. Kontakt rideklubben (google).
     
  • Næsgården. Spejderhytte ved Madum sø, plads til 50 prs. Tlf.: 50 41 70 47 eller se hjemmesiden: 
    www. naesgaarden.com
     
  • Stald Lillevang. Godt udgangspunkt for Wiffertsholmruten. Kontakt: Anne Pejs Jensen, Fruerhusvej 2, 9574 Bælum. tlf.: 86 36 32 31. Trailerparkering, overnatning i telt eller halmlade. Stald med 7 store bokse, 4 spiltov, stor fælles boks 10x15 m, 3 græsmarker + ridebane

Ride- og Kørespor i Himmerland er lavet af en arbejdsgruppe under Dansk Islandshesteforening og Dansk Rideforbund og støttet af Friluftsrådet.

Numrene i parentes henviser til kort over ride/køresporet.

Siem Skov og Hellum Skov

Siem skov og Hellum skov (6) udgør den østligste del af Rold Skov, der med sine over 80 km2 ubestridt er Danmarks største skov. Skovene her østpå er privatejede, og det er de store godser, Lindenborg, Willestrup og Nørlund, der er lodsejere. Den vestlige af de to halvdagsture er meget velegnet til hestevognkørsel. Sporet passerer skovfogedboligen Torup Hedegård (6), opført 1774 af Lindenborg Gods som en sædegård med adelige privilegier. Herfra forsøgte man at opdyrke det enorme hedeareal øst for Madum sø. Det blev ikke nogen succes, og arealet blev hurtigt tilplantet.

Nord for skoven er der fra udsigtspunktet Brændtebakker (2) en enestående udsigt. Med sine 86 meter over havet er det et af Østhimmerlands højeste punkter. Hvor der i dag er bølgende kornmarker lå for 150 år siden øde hede så langt øjet rækker.

Torup Kirke

Ensomt knejser Torup kirke (4) på en bakkekam, sært adskilt fra de landsbyer, Torup og Hellum, hvis beboere den betjener. Da den første trækirke blev bygget i den tidlige middelalder, har den sikkert ligget tæt på bygherrens, den stedlige stormands gård, hvorimod nærhed til landsbyerne har været mindre vigtig. Bygherrens gård er siden forsvundet, og kirken ligger i dag som en ægte ødekirke.

Hestenes og især hestevognenes besøg ved kirken bringer forestillinger frem om, hvordan her har set ud ved kirketid gennem hele middelalderen og frem til omkring 1940: et mylder af heste og vogne, der bragte kirkegængere frem fra alle egne af det store sogn, ja selv fra den kirkeløse landsby Tisted syd for den store skov.

Madum Sø

Tvepibet Lobelie i blomst i Madum Sø
Madum sø (5) er med sine 204 ha den næststørste sø i Nordjylland. Søen er en stor sjældenhed, idet den er Danmarks største velbevarede sø af typen "klarvandede, næringsfattige søer". De kaldes også "Lobeliesøer" efter vandplanten Tvepibet Lobelie. I juli måned sender Lobelien sine hvide blomster op over vandet og forvandler den lavvandede søbred til et eksotisk blomsterslør.

Hvis vejret tillader det, så benyt besøget til et bad i det rene, klare vand. Hent vand fra søen til hestene, hvis de er tørstige. Besøget ved den smukke Madum Sø er ubestridt vestturens højdepunkt.

Turen fra Tisted og mod øst, har en helt anden karakter end vestturens store skove, store udsigter og store sø. Landskabet er småkuperet og yderst afvekslende, med småskove, vandhuller, småmoser, hedestumper, småplantager og små, ofte marginaliserede ejendomme.

Godset Wiffertsholm

Først ved Wiffertsholm dyrehave støder man på et større skovområde, og nu skifter landskabet karakter til et herregårdslandskab med kæmpestore marker, alleer, enkeltstående træer på markerne osv.. Godset Wiffertsholm (7) består af de to herregårde Ny og Gammel Wiffertsholm. Eventyrslottet Gammel Wiffertsholm med det kønne bindingsværk har rødder tilbage i middelalderen, selvom væsentlige dele af idyllen stammer fra begyndelsen af 1900-tallet.
Ny Wiffertsholm er oprindelig udstykket fra godset, men hører nu igen til den imponerende ejendom på omkring 700 ha, hvoraf 200 er skov. På turen passeres et hegn med sikavildt (8), en hjorteart som oprindeligt er indført til dyrehaver fra østasien, men i dag lever frit flere steder i Danmark.

Man er glad for heste på Wiffertsholm - ingen tvivl om det - det vidner det årlige Wiffertsholmstævne om, der samler ryttere og eqvipager i stort tal. Men af hensyn til godsets drift og hensynet til jagtlejerne skal alle ture på ruten, som krydser godset, forud anmeldes til ejeren, Flemming Lindegård (tlf. 98337130/ 20110999).

Fra Wiffertsholm går turen nordpå til Terndrup hede (9) hvor der er flere muligheder for at krydse denne rest af de vidtstrakte heder, som for 100 år siden prægede den sandede egn. Da heden ikke bruges til græsning eller på anden vis plejes, er den langsomt ved at gro til med bjergfyr og andre nåletræer, men det er stadig muligt at glæde sig over hedens særegne plantesamfund med hedelyng, tyttebær, enebær, blåbær, klokkelyng o.s.v..

Hederne er kulturlandskaber, betinget af menneskets brug og vedligeholdelse. Allerede oldtidsbønderne startede hededannelsen på grund af den udpining, deres dyrkning af jorden forårsagede. 

Bælum Sønderskov

Bælum Sønderskov (10) står i markant kontrast til heden, med smukke høje bøgetræer. Skoven er en offentlig skov og har været brugt som lystskov af borgerne i Bælum gennem mere end hundrede år. Centralt ligger den gamle Bælum Skovpavillon, som stadig fungerer som selskabslokale, koncertsted m.m. Skovpavillonerne er et levn fra turismens barndom. Jernbanernes åbning gav det bedre borgerskab i byerne mulighed for at tage på længere udflugter til naturskønne områder. Fra Bælum station var der kun få hundrede meter til pavillonen.

200 meter sydvest for pavillonen er en lille bæk stemmet op til en idyllisk skovsø, oplagt til en rast. Her er en smuk udsigt over dalen med enge og moser omkring Bælum Bæk. På dalens modsatte side anes forløbet af den tidligere Aalborg - Hadsund jernbane, i dag en populær cykelrute. En sti fører langs søen til helligkilden Sct. Luris kilde, der første gang er nævnt i 1500-tallet. Kildedyrkelsen og troen på vandets helbredende kraft rækker dog helt tilbage til bronzealderen, ja måske endnu længere tilbage.