Numrene i parentes henviser til kort over ridesporet.

Kanalen

Frederik VII`s kanal (10) er med sine 4,4 km Danmarks længste saltvandskanal. Den var i brug fra 1861 til 1913 og blev bygget for at føre skibsfarten uden om Løgstør Grunde. Baggrunden var problemer med tilsanding af Limfjordens udmunding gennem Agger Tange, som var en trussel mod en blomstrende eksport fra købstæderne i den vestlige Limfjord til England. Kanalen blev bygget for at sikre denne eksport gennem den østlig udsejling af fjorden ved Hals. Skibene blev trukket igennem kanalen af heste eller stude. De hvide huse ved Løgstør og Lendrup var bolig for kanalfogeden og hans personale. I den statelige kanalfogedbolig i Løgstør er der indrettet museum for Limfjorden. Kanalen er et fredet fortidsminde og et enestående anlæg, som fortæller om en imponerende kraftanstrengelse, da 400 mand gennem 5 år huggede kanalen ud i den hårde kalk langs stenalderhavets kystskrænt. 

Ridning langs Frederik VII's kanal skal ske på den vestligste træksti (ud mod fjorden) Adgangen til trækstien sker i nord over den første bro syd for drejebroen ved museet eller i syd over broen ved kanalhusene i Lendrup (se kortet). Der må ikke køres med vogn langs kanalen. Der findes både købmand og cafeteria i Lendrup. Ligeledes kan en afstikker til Limfjordsmuseet anbefales.

Turen gennem det bakkede vesthimmerlandske bondelandskab, har masser af smukke fjordudsigter undervejs (3).

Turen giver også flere muligheder for en strandtur, f.eks. ved Rønbjerg eller Vitskøl.

Vitskøl Kloster

Vitskøl kloster er en trestjernet kulturhistorisk seværdighed. Valdemar den Store skænkede her i 1158 land og gods til Cistenciensermunkene, som tak til Herren for sejren på Grathe hede. Ordenen var kendt for at bosætte sig øde steder, hvor de med stor dygtighed drev landbrug, fiskeri, mølledrift m.v. Efter ordenens forskrifter anlagdes et firfløjet bygningsanlæg med klosterkirken mod nord. Klosterkirken blev bygget som en treskibet korskirke, der hvis byggeriet var blevet fuldført, ville have været Nordens største kirke. Hurtigt tilføjedes ovenikøbet en imponerende koromgang med en række apsider, noget der bestemt ikke var efter ordenens forskrifter, men udtryk for lokal ekstravagance.

En brand i 1287 ødelagde delvist klosteret, hvorefter kirken afsluttedes i en kortere, men stadig imponerende udgave. Da kirken blev nedlagt i 1600-tallet, fungerede den i mange år som "stenbrud", således at der i dag kun er en ruin tilbage.

Ved reformationen i 1536 blev klosteret beslaglagt af kronen, og de sidste munke flyttedes østpå til en gård, der fik navnet Munkesjørup. I 1573 blev Vitskøl kloster omdannet til en herregård, som fik navnet "Bjørnsholm"(4).

Ved Vitskøl Kloster er der fine muligheder for at supplere rutens oplevelser med en skovtur, enten i den gamle klosterskov eller i Bjørnsholm Plantage.

Ranum Kirke

Ranum kirke (7) er i sin oprindelige skikkelse bygget i 1909. Den er bygget i romansk stil og efter cisterciensiske byggeprincipper for at knytte tråden tilbage til Vitskøl kloster. Kirken havde fra begyndelsen ingen tårne, men et spir. Ved en tilbygning i 1931 ønskede man et tårn, et kapel og et dåbsventeværelse samt en sal. Et lyst hoved udtænkte, at alt dette kunne forenes i ét projekt med to tårne, og denne løsning blev kun lidt dyrere end en løsning med bare ét tårn ville have været.

Gravhøjene

Gravhøjene nord for Malle Kirke (9) ligger langs den gamle hærvej fra Viborg mod Aggersund, som længere mod syd fulgte kysten og krydsede Bjørnsholm å ved Vitskøl. Gravhøjene placeredes gerne i rækker på højdedrag og langs vejstrøg, så de kunne ses viden om. På denne måde fungerede de både som kendemærker, gravminder og som datidens magtsymboler, der signalerede, at her boede en stamme eller slægt af anseelse og med formåen til at opføre de arbejdskrævende gravhøje.